Foreningens navn er Skælskør Gymnastikforening. Foreningen er stiftet den 30. april 1997. Foreningens hjemsted er Slagelse kommune.
Foreningens formål er ved idræt – primært gymnastik – og andet kulturelt virke, at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
Stk. 1: Foreningen er tilsluttet DGI Midt- og Vestsjælland og dermed undergivet amtsforeningens vedtægter.
Stk. 2: Beslutninger vedrørende foreningens medlemskab i andre foreningen og organisationer træffes af bestyrelsen.
Stk. 1: Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter. Instruktører og hjælpere, som er engagerede af bestyrelsen i indeværende sæson, er fødte medlemmer af foreningen.
Som passive medlemmer kan optages enhver.
Stk. 2: Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.
Stk. 1: Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand , kasserer og 3-5 bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2: Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen.
Stk. 3: Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær.
Stk. 4: Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.
Stk. 5: Enhver underafdeling i foreningen skal være repræsenteret med et medlem i bestyrelsen.
Bestyrelsen indkalder til fællesmøder for alle bestyrelsesmedlemmer minimum en gang årligt.
Bestyrelsen fastsætter hvert år kontingent.
Stk. 1: Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.
Stk. 2: Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen ud over kontingentforpligtelsen.
Stk. 3: Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen ar.
Stk. 1: Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes senest medio april måned og indkaldes ved digitalt opslag på foreningens hjemmeside og/eller øvrige digitale medier, som bestyrelsen finder det fornødent, med mindst 8 dages varsel.
Stk. 2: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 dage før.
Stk. 3: Kun fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 15 år, og instruktører og hjælpere engageret af foreningens bestyrelse, har stemmeret.
Stk. 4: På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves til udelukkelse af et medlem, samt til ændring af vedtægter, mindst 2/3 af de afgivne gyldiges stemmer for forslaget.
Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.
Stk. 5: Der føres protokol over vedtagne beslutninger.
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent og stemmetæller.
2. Aflæggelse af beretning.
3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber.
4. Forelæggelse af budget for indeværende år.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg:
a) bestyrelsesmedlemmer
b) suppleanter
c) revisorer
d) revisiorsuppleanter
7. Eventuelt
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 25% af foreningens aktive medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden eller kassereren, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Vedtagelse i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af bestyrelsen stemmer herfor.
Der tages referat fra bestyrelsesmøder og dette godkendes senest på det næste møde.
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december, og regnskabet revideres af revisorerne inden generalforsamlingen.
Stk. 1: Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.
Stk. 2: Ophører foreningen at eksistere, eller udmelder foreningen sig af amtsforeningen, skal den til denne aflevere samtlige herfra modtagne ejendele.
Stk. 3: Udover det i stk. 2 nævnte båndlægges foreningens formue med henblik på senere oprettelse af en gymnastikforening i Skælskør kommune.